Polychromatic Quintessence
Bog
Bogværket Polychromatic Quintessence indeholder i hver bog en skala af farverne fra et af stederne i projektet Polychromatic Quintessence. PQ er et stedsspecifikt kunstprojekt baseret på systematisk indsamling og registrering af farvenuancer. Farver fra tabte genstande, overflader, vegetation og andre spor fra stedet. Farverne fastholdes i et register, der fungerer som en analytisk kortlægning af stedet. Metoden er projektets fundament: At beskrive et sted gennem farve. Gennem en fordybet farve-perception komponerer Pedersen stedsspecifikke billeder, hvor de registrerede farver kombineres i visuelle strukturer, der minder om stærkt forstørrede pixels. Bogens design er udviklet af kunstneren Maria Bruun.
steder:
Fur, Brabrandstien, Marselis Skov, Aarhus Sydhavn,
Akropolis, Athen
udstillinger:
PQ, KH7 artspace Aarhus 2025
Xammlung, Justus-Liebig Universität 2025
sitrende hindeøje ingen sol, Se!Rum Aarhus 2026
Tak til DIA Det Danske Kulturinstitut i Athen og Kulturudviklingspuljen i Aarhus.