CCG CCG CCG CCG CCG

Curved Caryatid Gaze

Udstilling: Refer
med kunstnersammenslutningen Guirlanden
Museum Of Classical Archaeology
University of Cambridge2022

værktitel: Curved Caryatid Gaze, AMP 2022
teknik: maleri, video installation
størrelse: 450 x 120 x 30 cm

Udstillingen Refer er nummer to i en række udstillinger med antikken som omdrejningspunkt og med afsæt i antikmuseernes samlinger. Ambitionen er, gennem en række samtidskunstneres blikke at aktualisere den antikke arv og sætte den arkæologiske samling i spil på nye måder: L, Antikmuseet i Aarhus, 2018 / Refer på University of Cambridge, 2022 /Xammlung på Justus-Liebig Universität, 2025 / Agora, Antikmuseet i Aarhus, 2027.
Curved Caryatid Gaze er placeret ved siden af MOCAs afstøbning af en af de 6 Karyatider, kvindefigurerne, der står som søjler på Akropolis i templet Erechteions sydlige søjlehal. Jeg filmede på Akropolis nogle videosekvenser ved Erechtheion-templet. “Set med Karyatidernes blik”. Hvad de ser. Drivende skyer på den blå himmel. Gæsterne på højen, turisterne som bevæger sig rundt, i silhuet, med selfiestænger og rastløse lemmer, så opslugt af at iscenesætte og se sig selv at Parthenontemplet i glimt forvandles til en antik scenografi og baggrundstæppe for det selvbetragtende selfie-stang-styrede kameraøje. Videoen er bygget ind i halvkugleformede malerier, inspireret af øjets iris.

Tak til Kulturudviklingspuljen i Aarhus, Det Danske Institut i Athen og Statens Kunstfond